Lidt nyt til hjemmet

For en måneds tid siden skrev jeg om min morfar der pludselig blev ramt af en hjerneblødning og gik bort.
I går lå den tunge opgave at få tømt min mormor og morfars hus for et helt liv.

Det var sørgeligt, morsomt og fyldt med de mest varme og fantastiske minder at arbejde os igennem huset. Mine bedsteforældre havde selv gjort et stort arbejde med at tømme loft og andre ting, efterhånden som deres dåbsattest gulnede.
Men der er stadig rigtig mange ting i sådan et hus.

Jeg fik en del af minderne med hjem i form af ting. Deres bryllupsbillede har jeg været så privilligeret at få lov til at arve. Det venter nu på, at finde den helt rigtige plads i mit hjem.

Andre ting hár fundet ind på hylder og særlige steder i mit hjems kroge, og lyser op med deres nærvær.

Jeg har lyst til at vise to af disse ting frem.
Herunder skamlen som jeg har siddet utallige gange på som barn. For andre er det bare en skammel. For mig er det et stykke af min barndom hvorpå jeg har siddet, ligget, hængt og sikkert hoppet ned fra mens jeg lyttede til min mormor der spillede klaver og sang.


Den anden ting er disse fantastiske trææg.
Lyden af dem når de klikker får mig tilbage i huset. Jeg kan huske at jeg gang på gang har taget dem op og beundret deres farver. Nu ligger de på mit sofabord og pynter.

Jeg har for sidste gang sat mine ben i det hus hvor min mormor og morfar levede og døde.

Men om lidt bliver måneders stilhed afløst af barnegråd. Det er et ungt par der venter deres første barn der har købt huset.

Det gør mig så glad, at vide at murene igen snart får liv omkring sig og at endnu en historie får lov at udfolde sig på matriklen hvor noget af min egen historie blev fortalt.

Basis-stoffer

Jeg har lagt mærker til noget hos mig selv.

Jeg køber stoffer som jeg køber tøj.

Nogen planlægger deres tøjindkøb. Ved, at de mangler noget til basisgarderoben og hvilke farver de evt. mangler dette og hint i.
Den slags mennesker kan altid lige hive noget lækkert basis ud af skabet og pifte det op med en lækker accessories eller to. På den måde kan den slags mennesker altid se præsentable og velklædte ud langt det meste af tiden.

Jeg er, som I nok har regnet ud, ikke så god til de fornuftige basisindkøb der lægger en god bund i den alsidige garderobe.
Det er meget sjovere at købe alt det farverige, upraktiske og det der ikke lige sådan sættes sammen med andet.

Jeg har lagt mærke til, at jeg gør det samme når jeg køber stof ind.
Jeg køber sjældent stof ind med et specifikt formål i tankerne. Jeg køber det jeg kan lide - og så forhåbentligt nok af det (!).

I dag var jeg rigtig dygtig ;-D. Jeg var i stof og stil. Og jeg købte rolige farver i fløjl, lidt rib og andet basis. Så nu der lidt mere til reolen. Noget jeg kan bygge noget andet op fra.

Kunne dog ikke holde mig heeelt i skindet. Da jeg så nedenstående stof MÅTTE jeg have noget med hjem.
For jer andre der har en Stof&Stil i nærheden, er det måske ikke en nyhed. For mig var det.

Mmmm... jeg kunne jo lave en lille pigekjole ... eller noget til mig selv ... eller ...

Er du også faldet for stoffet har de sikkert lidt mere i din lokale Stof&Stil.

What the F***!

Hvem i alverden kunne vide, at Whitney Houston i virkeligheden er inde i en taiwaneserdreng!

Engageret eller bare fraværende?

Jeg elsker passionerede og engagerede mennesker. Mennesker der går op i noget med liv og sjæl er bare så dejlige at være sammen med. Og så er det sådan set ligemeget om det er metalbelægning på stegepander eller blomsterpres de går op i. Det er selve engagementet og den viden der følger med der facinerer mig.

Jeg kan også selv nemt blive tabt i en stime af inspiration hvor jeg ikke kan vente med at .. (indsæt selv).

Jeg kan også godt have svært ved at pakke det væk og tage en pause for at læse højt/ samle klodser/ tegne tegninger/ bare sidde ved siden af mine børn uden at lave noget som helst andet end bare at være til stede om det de laver lige nu.

Jeg mener bestemt godt at børn må lære at vente. Jeg mener også at det er sundt for dem at se deres forældre gå op i noget, det være sig uddannelse, job eller hobby.

Billedet er Cartoonstock.com

Men jeg tænker, hvor går grænsen mellem at være engageret og så bare være ganske almindeligt fraværende?

Er der en procentfordeling mellem aktiviteterne jeg kan bevæge mig indenfor, for stadig at kunne holde mærkatet god mor, samtidig med at jeg får givet mig selv tid til alle de ting jég gerne vil der ikke inkluderede små lækkermåse?


Er det bare en larmende hylde fra mit moderskab, det der med at få dårlig samvittighed og overveje hvornår jeg burde lægge alt andet væk end koncentrationen om mine børn?

Bekymrer mænd sig om sådan noget?

En kyse til Lisa

Det lille barn kan da ikke gå rundt uden hue på. Godt nok er det forår, men også drilsk.
Så selvfølgelig skal hun have lidt at varme hovedet under.

Ih hvor er det altså også fedt at sy til dukker. Pludselig kan de små stykker stof komme til sin ret og blive til hele kjoler og hvad ved jeg.
Fantastisk :).

Det eneste der så ikke er så fedt ved, at forsvinde ind i en kreativ proces en hverdagsaften, det er når man kigger op og klokken er mange og spisebordet ser sådan her ud:

Så kan jeg pludselig godt forstå hvorfor her altid roder!
Jeg fik dog ryddet op, for alt for få timer efter sidder der 3 krævende, morgenfriske gumlemunde og vil have havregryn og opmærksomhed.

Eller, jeg fik ryddet det meste op. Resten var egentlig ikke rod. Det var bare nærvær af ting....

Dukkekursus hos Smilerynker #2

Jeg er blæst bagover. Jeg er høj samtidig med, at jeg er held og aldeles UDMATTET.


Det blev til ialt ca 380 km på landevejen. 15 timer i det mest fantastiske selskab. Ømme fingre, en enkelt bloddråbe eller to og en masse kreativt supersamvær.
Jeg savner jer allerede.

Og selskabet. Hvilket selskab. Øj manner.

6 vidunderlige kvinder, en hjælpsom og tålmodig mand (TAK for mad) og den mest vidunderlige baby der bare var så nuttet at mine trætte æggestokke på et tidspunkt overvejede at blafre lidt.

Jeg kørte dog fra mit kamera i morges. Men godt det samme. Andendagen her var så travl at jeg både glemte alt om at tisse, drikke kaffe og tage pauser.

Men jeg ved Lisbeth snarest lægger dejlige billeder ind fra kurset :).

Jeg skyndte mig dog at finde kamerat da dukkemor skulle tage sin nye dukke i nærmere beskuelse.

(og dukkemormor skal lige reparere lidt på håret her til aften og forstærke det. Grunden ses på det meget ucharmerende, men begejstrede midterbillede herunder)

Det var kærlighed ved første blik mellem de to :).

Jeg har døbt dukken Lisa. Navnet kom helt af sig selv. På vejen hjem lå hun på passagersædet og kiggede på mig med sådan et underfundigt smil. Som om hun var glad for at have været blevet lavet. Eller måske har hun en hemmelighed?
Hun fik mig ihvertfald til at tænke. Først på den gamle sang om Dukke Lise. Bagefter på Mona Lisa.

Jo, hendes smil kunne godt være lidt Mona Lisa.

Mona Lisa i sin fulde længde er måske også en lidt stor opgave for en dejlig lille dukke med krusning i mundvigen. Så det blev "bare" til Lisa.

Kamille elsker at svøbe sine dukker. Om det er noget hun husker fra sin egen babytid eller hvor det kommer fra, det ved jeg ikke. Men hun kommer med tæppe og dukke for at få svøbt barnet.

Ligeså skulle Lisa da svøbes.

Jeg glæder mig meget til at lære Lisa nærmere at kende.

Velkommen til familien lille Lisaskat.